Hvad er overgangsalderen?
Menopausen (overgangsalder) defineres som tidspunktet hvor der ikke har været menstruation de sidste 12 mdr. Gennemsnitsalderen er 52 år, og du kan ikke længere få børn. Årene op til overgangsalderen er præget af store udsving i hormonerne, og kaldes perimenopausen. Kvinden kommer i overgangsalderen fordi æggestokkenes evne til at producere de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron nedsættes og gradvist ophører. Det er især østrogenmangel, der giver gener. De første tegn er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer, hedeture, ledgener, tørhed i skeden, inkontinens mm. Omkring 20% har uudholdelige gener. Er det tilfældet for dig, så tag en snak med din læge eller gynækolog om hormonbehandling. Går du i overgangsalderen før du er 45 år, skal du som regel have behandling.
Formålet med hormonbehandling i overgangsalderen
At lindre gener med hormoner, som kroppen ikke længere producerer. Man behandles med medicin, som indeholder stoffer, der er identiske med, eller har samme effekt, som kroppens egne hormoner. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling.
Symptomer og gener
- Kommer som lyn fra en klar himmel. Der er varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, på halsen, bryst og ryg. Et anfald varer ofte minutter. Om natten kan det give dårlig søvnkvaliteten.
- Trang inkontinens (når jeg skal tisse, skal det være nu) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.
- Svie og smerte ved samleje. Seksuelle problemer. Slimhinderne i skeden, bliver tynde, mindre smidige og tørre (sandpapirs-fornemmelse).
- Huden bliver mindre elastisk, fordi kollagenindholdet falder. Håret kan miste glans og fylde.
- Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, fordi forhøjet kolesterolindhold i blodet medfører åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
- Knogleskørhed. Det skyldes at knoglemassen ikke bliver vedligeholdt af østrogenet. Knogle-massen aftager med ca. 2% om året, resulterende i en øget risiko for knoglebrud.
- Humør og psyke bliver også påvirket. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer i krop og liv som det kan være svært at forlige sig med.
Hormonbehandling i overgangsalderen – kort fortalt
Gener i overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er plaster, gel eller spray, som indeholder østrogen. Østrogen er det, som virker på hedeture og dermed dårlig nattesøvn, hår, hud og led gener. Hvis du får østrogen, skal det gives med gestagen, som beskytter livmoderen mod polypper, voksende menstruationsslimhinde og kræft i livmoderhulen. Østrogen forebygger knogleskørhed, visse former for hjerte/karsygdom og bl.a. tarmkræft. Kombinationen af østrogen og gestagen giver en lille forøget risiko for brystkræft.
Hormonbehandling og brystkræft
Livstidsrisikoen i Danmark for brystkræft er ca. 10% for kvinder der IKKE bruger hormoner.
- Det er estimeret, at 5 års behandling er forbundet med 1-2 ekstra tilfælde for hver 100 kvinder. Oversat til danske forhold svarer det til en risiko for brystkræft hos hormonbehandlede kvinder på 11-12 procent sammenlignet med omkring 10 procent hos ikke-hormonbehandlede kvinder. Dette gælder KUN ved brug af både østrogen og gestagen, dvs. ved kvinder der har en livmoder
- Den mindst mulige påvirkning af gestagen får man enten ved sekvensbehandling, hvor man fremkalder en menstruationslignende blødning hver tredie måned ved hjælp af tabletter (Provera), eller ved oplægning af en hormonspiral (Mirena). Der findes også tabletter, der indeholder en daglig mængde af både østrogen og gestagen (Kliogest, Activelle, Trisekvens), men denne behandling er forbundet med større gestagenpåvirkning og dermed større brystkræftrisiko.
- Kvinder uden livmoder kan få rent østrogen. De har ikke forhøjet risiko for brystkræft.
Med andre ord:
Hormonbehandling |
Livstidsrisiko for brystkræft |
Ingen hormonbehandling |
10% |
Østrogen og gestagen i 5 år |
12% |
Ren østrogenbehandling i 5 år |
10,1% |
Hvilken behandling der er bedst, er en individuel vurdering, og kommer an på kvindens alder, undersøgelse, og om der skal være blødning eller ikke. Har du gener og nedsat livskvalitet er det bedst at starte hormonbehandling så tidligt som muligt.
Tidligere i 90erne og indtil for få år siden gav man oftest hormonbehandling som piller, men i dag bruges mest hormon gennem huden, da dette ikke har de samme risici. Behandling gennem huden er især vigtig ved hjerte/kar sygdom eller disponering herfor, hvis du er ryger, er overvægtig, har risiko for blodpropper i benene eller hjerne, forhøjet kolesteroltal osv.
Fordele ved hormonbehandling |
Ulemper ved hormonbehandling |
|
|
Sundhedsstyrelsen anbefaler hormonbehandling i kortest mulige tid, og revurdering efter 5 år |
Er der nogen kvinder, som ikke må få hormoner?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder som tidligere har haft en skadelig blodprop, eller brystkræft ikke tager hormoner. Lokal østrogenbehandling i skeden, enten som stikpille eller ring, kan derimod godt anvendes, da denne behandling IKKE er forbundet med en større risiko for hverken brystkræft eller blodpropper.
Hvad er det bedste valg for mig – hormonbehandling eller ej?
Det er din egen beslutning i samråd med lægen eller gynækologen. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling. Du skal regne med, at symptomlindring først kan vurderes efter nogen tid. Derfor er det en god ide at aftale kontrol efter tre måneder. Behandling mere end 5 år anbefales ikke. Hvis østrogenmængden langsomt trappes ned, er det som regel muligt at ophøre med behandling uden at generne kommer tilbage.
Motion styrker knogler og livskvalitet
Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinden oplever færre hede stigninger og svedeture. Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen, så alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.
Hvad med Rødkløver og Kosttilskud?
Der findes rigtig mange varianter af planteøstrogent kosttilskud. De markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen. En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører væsentlig færre hedeture over tid. Studierne var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft. Der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. På samme måde ser en kost rig på planteøstrogener ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft. Kræftens Bekæmpelse tilråder at man er særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i anti-østrogen behandling.
Lokalbehandling med østrogen i skeden?
Hvis du kun har lokale problemer i skeden, kan stikpiller eller en ring med østrogenhormon, som anbringes i skeden være løsningen. Lokalbehandling bruges typisk pga. tørhed, irritation, inkontinens og urinvejsinfektioner i skeden. Er du inkontinent er især det en vigtig behandling. Hormonet normaliserer cellerne i skeden og urinvejene. Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH værdi i skeden, så cellerne igen er bedre egnende til at modstå irritation og infektion. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed. Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen i skeden, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd. Husk at lokalhormon i skeden ikke virker på almene overgangsaldergener som hede og svedeture. Som navnet siger, virker de lokalt.
Lokalbehandling med østrogen i skeden hvis du får Tamoxifen eller Letrozol pga brystkræft?
Brystkræftpatienter i Tamoxifen-behandling kan efter lægens vurdering prøve lokal østrogen-behandling med stikpiller ved seksuelle problemer, tørhed og irritation. På grund af Tamoxifens virkningsmekanisme mener forskerne ikke, at der opstår problemer, selvom en lille mængde østrogen optages i blodet fra skeden. Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse, og tør du ikke, på trods af gener, kan du i stedet prøve præparater til skeden med Hyaluronsyre. Silikonebaseret glidecreme er også et godt hjælpemiddel. Brystkræftpatienter i Letrozol-behandling vil måske have det problem at en lidt større, omend beskeden mængde østrogen fra stikpiller, kan optages gennem skedens slimhinde de uger. Forskerne mener, at optagelsen herefter er minimal da slimhinderne også styrkes. Hvis man ønsker det, kan man med forsigtighed forsøge lokal østrogen behandling i samråd med lægen.
Download patientvejledningen som PDF
Speciallæge i Gynækologi, Ph.d., Charlotte Hasselholt Søgaard, Gynækologisk Klinik, Holbæk.
April 2025
Vil du vide mere: